Finanstilsynet var i 2019 på inspektion i AkademikerPension, og her i juli 2021 er inspektionen afsluttet.

”AkademikerPension er en kernesund pensionskasse, hvor der er styr på tingene. Men når det er sagt, er der altid steder, hvor vi kan og skal gøre det endnu bedre. Derfor har samarbejdet med Finanstilsynets været en kærkommen lejlighed til at styrke vores forretning,” siger Jens Munch Holst, der er direktør i AkademikerPension.

Finanstilsynets rolle er at føre tilsyn med den finansielle sektor og sikre, at love og regler bliver fulgt til punkt og prikke. Finanstilsynet har i deres afsluttende redegørelse givet AkademikerPension et antal påbud.  

Inspektionen foregik i 2019, og derfor har AkademikerPension i den mellemliggende periode implementeret langt de fleste krav, som Finanstilsynet omtaler i redegørelsen. For at opfylde alle Finanstilsynets krav udestår der dog nogle indsatser.

”Igennem vores dialog med Finanstilsynet har vi løbende fået kendskab til tilsynets krav. Derfor har vi allerede udarbejdet konkrete handleplaner for, hvordan vi opfylder alle tilsynets krav.” siger Jens Munch Holst.

Vi tager en runde mere med Amazon

Selskabet skal dokumentere, at det respekterer de ansattes fagforeningsfrihed og ret til at indgå kollektive aftaler om løn og arbejdsvilkår.

Sådan stemte I til generalforsamlingen 2024

Modsvar til kritisk indlæg i Berlingske

Indlægget fra avisens erhvervsredaktør er desværre fyldt med faktuelle fejl.