Vores telefoner lukker klokken 12.45 fredag den 19. juni Vi er tilbage igen til sædvanlig tid på mandag

Efteråret 2021 har budt på to milepæle for alle medlemmer i AkademikerPension.

Pensionsformuen rundede for nylig 150 milliarder kroner.

"Vi ved, at medlemmernes pengetank er velpolstret, men det er altid rart at se det på skrift. Og 150 milliarder kroner er jo et skarpt hjørne at runde. Det betyder, at vores medlemmer ikke skal frygte for deres pensionsudbetalinger. Vores økonomi er bundsolid", siger AkademikerPensions direktør, Jens Munch Holst.

De 150 milliarder kroner er et resultat af stigende nettoindbetalinger fra et støt stigende antal medlemmer og gode afkast mange år i træk.

"Kollektivet er og har siden vi blev dannet i 1960 været vores fundament." Jens Munch Holst, direktør i AkademikerPension


Et kollektiv i 61 år
Medlemstallet slår også alle rekorder for tiden og har nu oversteget 150.000.

”Vi er ejet af medlemmerne, og vi er til for medlemmerne. Og jeg er naturligvis yderst tilfreds med, at vi år efter år har leveret flotte afkast på et ansvarligt grundlag, samtidig med at medlemstallet bare er steget og steget. Et højt medlemstal er selvfølgelig ikke et succeskriterie i sig selv, men vi er glade for, at flere og flere får adgang til det værditilbud, vi har”, siger Jens og fortsætter:

”Kollektivet er og har siden vi blev dannet i 1960 været vores fundament. Vi investerer kollektivt og dækker hinanden kollektivt, når det kommer til forsikringer”.

AkademikerPension tager igen førstepladsen i stor klimamåling

For andet år i træk er AkademikerPension kåret som det førende pensionsselskab på klimaområdet i Danmark.

Mød os på Folkemødet

Hvis du er i Allinge - så kig forbi debatterne og få en sludder med direktøren eller formanden.