Vores telefoner lukker klokken 12.45 fredag den 19. juni Vi er tilbage igen til sædvanlig tid på mandag

I 2025 holder vi mere end 20 webinarer, hvor du kan give din mening til kende og lære alt om pension.

Hidtil har medlemsinddragelsen mest været fokuseret omkring den årlige generalforsamling og bestyrelsesvalg hvert andet år.

Men i år inviterer vi også til mere end 20 webinarer, hvor du som medlem har mulighed for at give din mening til kende og blive meget klogere på, hvordan du får mest muligt ud af din opsparing.

Medlemsinddragelse året rundt

Idéen med webinarerne er, at de skal være med til at gøre medlemsindflydelsen mere vedkommende, at flere får mulighed for at komme til orde, og at AkademikerPension løbende får indblik i, hvad der rør sig blandt medlemmerne.

Og hvorfor er det overhovedet vigtigt?

Når du har en arbejdsmarkedspensionsordning, er du både ejer og medlem. Det betyder, at alt overskud ryger tilbage i dine og de mere end 170.000 andre medlemmers lommer, og at du har indflydelse på pensionskassens strategiske retning.

En af de største opsparinger i dit liv

Pension er en af de største opsparinger i dit liv, og når du forlader arbejdsmarkedet, skal du i rigtig mange år leve af de af de penge, du har sparet op. Derfor er det vigtigt at følge med i, om du har sparet nok op til at leve det liv, du drømmer om som pensionist.

Vidste du?

  • Vi afholder årets generalforsamling torsdag den 3. april 2025. Invitation kommer i løbet af marts.
  • I efteråret 2025 er der bestyrelsesvalg, hvor to pladser i bestyrelsen skal besættes. Du kan melde dit kandidatur fra september.

AkademikerPension tager igen førstepladsen i stor klimamåling

For andet år i træk er AkademikerPension kåret som det førende pensionsselskab på klimaområdet i Danmark.

Mød os på Folkemødet

Hvis du er i Allinge - så kig forbi debatterne og få en sludder med direktøren eller formanden.